Nye tricks

Nye tricks på kanalen!

Hej allesammen!

Så har jeg masse spændende nyt! Som mange af jer sikkert allerede har opdaget så er der kommet nye videoer op på youtube kanalen. Så hvis I ikke allerede har liket den eller subscribet til kanalen, så synes jeg I skal gå ind og gøre det, for det er der at de fleste af mine tricks vil blive lagt op. Jeg vil selvfølgelig også opdatere hjemmesiden her, men de vil først blive lagt op på Youtube kanalen.

Hvilke tricks kan I forvente?

Jeg vil prøve at lægge nye videoer op så ofte som muligt, men da jeg selv har en masse ting at se til kan jeg ikke love hvor ofte det bliver. Lige nu har jeg dog en hel del videoer planlagt, så der skulle gerne komme en video op om ugen over de næste par uger. Først og fremmest så skal vi lære en masse korttricks. Det er helt klart den type trylletricks, som jeg har størst passion for, og det er med et spil kort at man har et uendeligt udvalg af mulige tricks man kan lave. Det skal dog siges, at hvis I føler der kommer for mange korttricks og gerne vil lære flere forskellige tricks, så skal I endelig sige til, så vil jeg prøve at variere det lidt!

Jeg glæder mig til at vise jer mere!

Anders Møller

Artikel er lavet i samarbejde med gode-citater.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.