Mit navn er Nicolaj Mogensen. Jeg er 28, professionel tryllekunstner og har tryllet i mere end tretten år. Det har ikke altid ligget i kortene, at det var lige netop denne vej, det skulle gå. Min store drøm var igennem en lang årrække at læse til journalist på Danmarks medie- og journalisthøjskole. Den drøm kørte af sporet, da jeg valgte at engagere mig i tryllekunsten, som jeg hurtigt blev bidt af. En helt ny verden åbnede sig, og passionen for trylleri blev hurtigt mere og mere omfattende.
I det følgende vil jeg med egne ord beskrive den rejse, jeg har været på frem til i dag. Helt fra den spæde start med trylleriet, nervøsitet, udformningen af mit første show, min første optræden osv. Rigtig god læselyst! ☺
Sådan startede interessen for trylleriet
Jeg ville ønske, jeg havde en fed historie at berette om her. En vanvittig historie om, at jeg mødte en stor, kendt tryllekunstner fra USA, som introducerede mig for nogle at de bedste tricks og største hemmeligheder. Tricks og hemmeligheder, som ingen andre på nær ham og jeg kendte til. Så specielt er mit førstegangsmøde med trylleriet desværre ikke.
Min interesse startede, da jeg som forholdsvis lille barn modtog et tryllesæt i gave. I ved, de tryllesæt, hvor spændte børn kunne lære et på små selvvirkende hyggetricks med kugler og andre plastikgenstande. Efter maksimum en time med sættet i mine hænder, blev jeg umotiveret, frustreret og lettere irriteret. Jeg var overbevist om at jeg, blot ved at kigge på de mystiske genstande, tænke kraftigt og lave små hokuspokus bevægelser med hænderne, ville kunne få ting til at svæve, flytte sig eller forsvinde. Men sådan var det ikke – det krævede noget, der lød ekstremt kedeligt og tørt i mine ører: Fingerfærdighed. Hvorfor kunne jeg ikke bare placere en plastikbold under en plastikkop, tænke rigtig meget på, at den skulle forsvinde, løfte bægeret og konstatere, at den var forsvundet? Det forstod jeg ikke, og tryllesættet blev hurtigt gemt væk under min seng igen. Dog gik jeg de efterfølgende år med en tilbagevendende tanke om, at trylleri alligevel var en smule spændende og dragende.
Rune Klan genfinder gejsten
Det var først i 2007, da jeg var 15 år, at jeg for alvor blev bidt af trylleriet igen. Rune Klans show ”Går Large” blev startskuddet, der igen mindede mig om, hvor fedt trylleri kunne være. Rune var på daværende tidspunkt sjov, energisk og en både underholdende og god tryllekunstner. I året 2007 satte jeg mig derfor for, at jeg igen ville optage min gamle, hurtigt overståede ”interesse” fra år tilbage.
Og nu var der pludselig ikke kun tryllesættet, jeg år forinden havde fået i gave at gå i gang med. Nu var der også noget, der hed ”Youtube”. Min computer fik i samarbejde med mine fingre støvsuget sig igennem samtlige tricks med hverdagsgenstande, jeg i forvejen havde liggende derhjemme. Derudover fandt jeg frem til en række videoer, hvor jeg lærte, hvordan tricket skulle udføres. Det mest nærliggende at ”nørde” videoer omkring var spillekort, bolde, mønter, elastikker og andre hverdagsobjekter. Objekter, vi i forvejen havde i skuffer og skabe i mine forældres hus.
Interessen steg og jeg havde en decideret fest over, at jeg blot med træning og dedikation kunne opnå færdigheden til noget, ingen andre kunne.
Trylleri for venner
De første eksempler på, at mine tricks er blevet fremvist, stammer fra mine venner i de tidlige teenageår. Hvad mine bekendtskaber ikke har været vidne til – jeg har sommetider en smule ondt af dem. Hver gang vi skulle være sammen, insisterede jeg på at vise en ting eller otte, jeg havde øvet på. Efter mange hundrede tricks, som mine venner havde været tvangsindlagt til at se, virkede de underligt nok stadig imponeret, selvom de sikkert tænkte, at nu måtte jeg da ikke have mere at vise. Men fordi passionen for tryllekunsten for alvor var begyndt at tage til, MÅTTE jeg bare vise, hvad jeg kunne.
Fra close-up til scenetrylleri
På et tidspunkt i starten af mine 20’ere begyndte jeg at tænke mere over, at mit næste mål måtte være at optræde foran et større selskab. Og gerne nogle andre end mine venner. Hidtil havde jeg taget udgangspunkt i tricks, som baserede sig på ganske almindelige hverdagsobjekter. Men hvis jeg skulle ud at optræde, kunne selskabet hurtigt få vanskeligheder med at se et spil kort, en elastik eller en mønt fra gulvet eller scenen.
Derfor besluttede jeg mig for, jeg ville lægge de små hverdagsobjekter til side og i stedet stile efter noget større, som var lettere at observere for et selskab. På daværende tidspunkt var jeg godt i gang med både gymnasie og arbejde på sidelinjen, hvilket resulterede i, at jeg, i kraft af både SU og lønindkomst, havde råd til at investere i forskellige tryllerekvisitter fra den lokale tryllepusher.
Jeg gik så småt i gang med at udtænke hvilke rekvisitter og effekter, jeg ville have med i mit show. Derudover begyndte jeg at skrive manuskriptet til showet.
Mit første betalte job
Jeg var så heldig, at min storebrors kammerat skulle giftes. Derfor skulle der arrangeres polterabend. Her blev jeg spurgt, om jeg ikke havde lyst til, for et par hundrede kroner, at teste mit show for første gang foran et rigtigt publikum. På trods af et bankende hjerte og utallige knuder i maven, endte jeg med at kaste mig ud i det og takke ja.
Og hvor var det fantastisk, jeg gjorde det! Jeg tror aldrig helt, man bliver klar til sådan noget, men hvis jeg havde tænkt mig at blive en tand mere seriøs med trylleriet, var det her en oplagt mulighed.
Dengang synes jeg selv, at showet gik godt – og jeg fik da også mange roser af gæsterne, som gav udtryk for stor begejstring. Mit første show var veloverstået, og før jeg glemte effekterne og replikkerne, måtte jeg hjem og filme det foran spejlet. Det så jeg kunne se tilbage på, hvad jeg skulle vise og sige, hvis jeg igen var så heldig at blive booket i fremtiden. Når jeg i dag ser den video af mig, hvor jeg står og viser mit show foran spejlet, tænker jeg: Det der, Nicolaj, det viste du seriøst ikke, vel? Men så husker jeg mig selv på, at vi alle er startet et sted, og at det langt fra er alle, der er naturtalenter til noget, de gør første gang.
Her står jeg i dag
Som I nok allerede har regnet ud, lever jeg den dag i dag af at være professionel tryllekunstner. Derudover optræder jeg også med tankelæsning og manipulation under mine shows.
Her kommer lige en kærlig reminder, kære venner: Hvis du brænder for noget i livet, uanset hvor dumt det lyder, eller hvor dumt andre får det til at lyde, så kæmp for det! Din egen tøven eller andres manglende forståelse må ikke stoppe dig fra at gøre det, du elsker allermest.
Havde det ikke været for min vedholdenhed og disciplin, havde jeg den dag i dag ikke haft min egen hjemmeside (https://nicolajmogensen.dk/) og var heller ikke selvstændig tryllekunstner.
Jeg sætter utrolig meget pris på, at I har læst med så langt. Tusind tak for det.
Måske vi ses til et arrangement i fremtiden? Det håber jeg. ☺
Læs meget mere om Nicolaj på hans tryllekunstner hjemmeside Nicolajmogensen.dk